Om Hanne V

Lille kvinde, stor passion. Hanne Vinsten er en sangskriver, der er blevet kaldt alt fra fra kirkedanmarks poet i tiden, lovsanger, rockmama, kristen sing-and-songwriter til moderne salmedigter. Hun skriver langt de fleste af sine sange på dansk og ofte tager de udgangspunkt i bibelens tekster eller oplevelser fra livet med Gud og mennesker. 

Hanne har besøgt mange fri- og folkekirker i Danmark med sin musik, såvel som missionsorganisationer, kirkestævner, caféer, plejehjem, hospitaler og lavet koncerter ved Folkemødet på Bornholm. En tilbagevendende begivenhed er også at stå for musikken på Juniorlejren, som er en sommerlejr på Sjælland for børn mellem 9-12 år.

Den kirkelige hjemmebane har Hanne i Lyngby Frikirke, hvor hun er engageret i kirkens lokale musikliv og lønnet en dag om ugen som musikmissionær. Gennem Hannes sange genlyder budskabet om en Gud, der tænder lys i verdens mørke og hvis nærvær er tilgængeligt for enhver, der vil tage imod det. 

Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du vil invitere Hanne til at lede lovsang, give koncert, lave workshops, holde andagter, eller lave andre arrangementer, hvor tro og musik er i centrum.